Hvorfor jeg valgte efteråret til begyndelsen af The Eternal Prince

Da jeg forestillede mig begyndelsen af The Eternal Prince, så jeg aldrig rigtigt Alexander begynde sin rejse under en klar sommerhimmel. Det føltes ikke rigtigt. Jeg ville have en begyndelse, der var koldere, mere stille og en smule ubehagelig. Det gav efteråret mig helt naturligt.

Jeg ville have verden til at føles virkelig

Vejret ændrer vores oplevelse af steder. Et slot på en perfekt sommereftermiddag føles helt anderledes end det samme slot omgivet af regn, tåge og nedfaldne blade. Arkitekturen er ikke forandret. Men vores oplevelse er. Det ville jeg gerne bruge i The Eternal Prince.

Alexander bevæger sig gennem en verden, der skal føles smuk, men jeg ville aldrig have, at skønheden blev for ren eller kunstig. Der må gerne være mudder på vejen. Der må gerne være kold regn. Træerne må gerne være næsten nøgne. Himlen behøver ikke altid at samarbejde med historien. For mig gør de ufuldkommenheder verden mere troværdig.

Efteråret rummer den rette usikkerhed

Der er også noget mærkeligt ved efteråret. Man ved aldrig helt, hvilken slags dag man får. En eftermiddag kan være varm og gylden. Næste morgen kan være grå, blæsende og bidende kold.

Den ustabilitet passede til begyndelsen af Alexanders historie. Han begynder ikke med fuldt kendskab til det, der venter. Verden omkring ham skal heller ikke føles fuldstændig forudsigelig. Vejret, landskaberne og det skiftende lys understreger stille usikkerheden uden at behøve forklare noget.

Jeg kan lide kontrasten til varme steder

Noget af det, jeg bedst kan lide ved koldere vejr, er den betydning, det giver varmen. Et stearinlys betyder mere i et mørkt rum. En pejs føles anderledes, når man lige har vandret gennem regn. Et oplyst paladsvindue i det fjerne virker indbydende, når vejen dertil er kold og våd.

Det er enkle billeder, men de skaber straks stemning. Valentine Kingdom rummer mange kontraster, og jeg ønskede, at årstiderne skulle være en del af dem. Verden udenfor kan være vanskelig, mens noget smukt venter indenfor. Eller noget smukt kan skjule noget farligt. Et steds udseende behøver aldrig at fortælle hele sandheden.

Efteråret repræsenterer også forandring

Der er en oplagt symbolik i efteråret, men jeg ville ikke tvinge den igennem. Alexander står over for en periode med enorme forandringer. Efteråret er tilfældigvis en årstid, der er defineret af forandring. Den forbindelse fungerer naturligt i sig selv.

Træerne mister deres blade. Det bliver tidligere mørkt. Dyrene forbereder sig på vinteren. Hele landskabet begynder at tilpasse sig det, der kommer. Alexander ved ikke, hvad der venter. Men hans gamle liv er allerede begyndt at glide væk fra ham.

Nogle gange bør begyndelsen føles som en afslutning

Det er måske den del, jeg holder allermest af. Efteråret forbindes normalt med noget, der slutter. Sommeren slutter. Bladene falder. Året bevæger sig mod vinteren. Men The Eternal Prince begynder netop dér.

For Alexander er det, der fra én vinkel ligner en afslutning, i virkeligheden det første kapitel i noget meget større. Jeg kan lide den modsætning. Historien begynder ikke, når verden åbner sig mod foråret. Den begynder, når alting ser ud til at lukke sig.

Og fra den koldere begyndelse begynder Valentine Kingdom at åbenbare sig.

Del med venner:

Seneste nyt fra M.V. Mitic