Efterår i Valentine Kingdom

Enhver historie begynder et sted. For The Eternal Prince finder den begyndelse sted om efteråret. Jeg ville ikke behandle årstiden som ren baggrundsdekoration. Den ændrer, hvordan begyndelsen føles. Dagene bliver kortere, luften koldere, regnen kommer oftere, og verden mister langsomt sommerens lys. For Alexander passer den stemning til det tidspunkt, hvor hans eget liv også begynder at forandre sig.

En koldere begyndelse

Der er noget særligt ved at rejse gennem en verden om efteråret. Vejene bliver mørkere efter regn. Skovene skifter fra grønt til guld, rødt og brunt. Gamle sten ser næsten sorte ud, når de er våde. Et varmt lys bag et vindue træder meget tydeligere frem, når alt udenfor er koldt. Jeg kan godt lide den kontrast.

Valentine Kingdom er en verden med paladser, skove, landsbyer, gamle veje og steder med deres egen historie. Efteråret giver alt det en mere stille karakter. Årstiden behøver ikke fortælle os, at noget er ved at ændre sig. Man kan bare mærke det.

Hvor Alexanders rejse begynder

I begyndelsen af The Eternal Prince forstår Alexander endnu ikke, hvor meget hans liv vil ændre sig. Det er endnu en grund til, at efteråret fungerer for mig. Det er en årstid mellem to verdener. Sommeren er slut, men vinteren er ikke kommet. Landskabet er velkendt, men forandrer sig dag for dag.

Alexander begynder et lignende sted. Han er stadig sig selv. Han forstår stadig verden omkring sig, sådan som han altid har gjort. Men den sikkerhed forbliver ikke urørt. Årstiden er allerede ved at ændre sig, før han indser, at han forandrer sig med den.

Verden føles anderledes om efteråret

Jeg har altid holdt af verdener, der føles beboede, frem for permanent perfekte. Regn kan gøre en vej ubehagelig at færdes på. Vinden kan få en skov til at føles helt anderledes om natten. Et varmt værelse kan virke tryggere, bare fordi vejret udenfor er frygteligt. De små ting betyder noget for mig. De får en opdigtet verden til at virke fysisk og virkelig.

Efteråret — eller »fall«, som de fleste amerikanske læsere naturligt vil kalde det — er særligt velegnet, fordi årstiden hele tiden skaber kontraster. Varme og kulde. Lys og mørke. Skønhed og forfald. Tryghed og usikkerhed. De kontraster passer naturligt til Valentine Kingdom.

Ikke alt smukt behøver at være lyst

Forår og sommer er som regel lettere at beskrive som smukke årstider. Efteråret er smukt på en anden måde. Blade falder. Planter forsvinder. Storme bliver mere almindelige. Dagene bliver kortere. Og alligevel kan hele skove blive smukkere, netop fordi de forandrer sig.

Jeg tror, der ligger noget vigtigt i det. Forandring kommer ikke altid med et håbefuldt ansigt. Nogle gange ligner den afslutningen på noget. Først senere forstår man, at noget andet var ved at begynde.

Valentine Kingdoms første årstid

Efterhånden som Valentine Kingdoms verden vokser, vil læserne opleve den under mange forskellige forhold. Der kommer lysere øjeblikke, mørkere øjeblikke, forskellige steder og andre årstider. Men efteråret vil altid have en særlig plads i begyndelsen for mig.

Det er her, den første rejse begynder. Hvor vejene bliver koldere. Hvor verden begynder at virke mindre velkendt. Og hvor Alexander tager de første skridt mod noget langt større end det liv, han kendte før.

Del med venner:

Seneste nyt fra M.V. Mitic